Washington D.C. er magtens centrum og beslutninger, der træffes her, har større betydning end i nogen anden hovedstad. De enestående historiske bygninger, museer og attraktioner tager dig på en rejse gennem den amerikanske historie fra George Washington til i dag, hvor præsident boligen The White House, parlamentsbygningen The Capitol og militærets hovedkvarter The Pentagon er hjørnestene bag det moderne USA. Oplev den vel mest berømte storby, New York, og mærk den pulserende atmosfære i metropolen, der har det hele, og som verdens øjne konstant er rette mod - om det er gastronomi, mode, finans, teatershows eller noget helt femte! New York samler verden på et sted, og fascinationen af dens mangfoldighed, originalitet, kreativitet og energi skal opleves for at kunne begribes.
OVERORDNET PLAN - 8 DAGE/7 NÆTTER:
Washington D.C. - New York City
DAG 1: København - Washington D.C. Allerede i dag får vi de første udtryg af den amerikanske på en byrundtur gennem hyggelige Georgetown og forbi imponerende Det Hvide Hus, The Capitol, The National Mall, Washington Monument og Lincoln Memorial. Undervejs er der rig mulighed for at nyde de klare arkitektoniske linjer, der kendetegner denne stort anlagte hovedstad.
DAG 2: Washington D.C.
I dag skal vi se nærmere på byen og vi får bl.a. en spændende rundvisning i den storslåede parlamentsbygning The Capitol. Eftermiddagen er fri til på egen hånd at udforske denne spændende by og det vil bl.a. være oplagt at nyde godt af byens mange gratis museer.
DAG 3: Washington D.C. - New York
Turen går nu videre mod The Big Apple, som amerikanerne kalder New York. På vejen gør vi stop i Atlantic City - østkysten svar på Las Vegas. Aftenen i New York er fri og det vil være oplagt at udnytte byens enorme udbud af verdensberømt underholdning.
DAG 4: New York
De høje skyskrabere og de travlt befærdede gader er kendetegnende for Manhattan, og på denne første dag vil vi forsøge at danne os et overblik over den fascinerende millionby og ligger i dag bl.a. vejen Battery Park med en smuk udsigt til Frihedsgudinden og Ellis Island, Wall Street, New York Stock Exchange, Ground Zero og The 9/11 Memorial samt Brooklyn Bridge, hvor vi fra Brooklyn-siden har en imponerende og betagende udsigt over Manhattan.
DAG 5: New York Dagens tema er Midttown med besøg ved FN-bygningen, Chrysler-bygningen, hovedbanegården Grand Central Terminal, New York Public Library og Times Square. Efter frokost besøger vi Rockefeller Center og nyder den fantastiske udsigt over byen fra ” Top of The Rocks”.
DAG 6: New York
New York er fyldt med små byer i byen, og en spændende gåtur gennem Chinatown, SoHo, Little Italy og Greenwich Village giver os rig mulighed for både skal se, høre, lugte og smage de mange kulturer. Eftermiddagen er fri til på egen hånd at opleve endnu mere at den pulserende storby.
DAG 7: New York
Vi starter med et besøg i Saint Patrick’s Cathedral, hvorefter vi udforsker områderne i og omkring Central Park med bl.a. mindesmærket ”Imagine”, prominente 5th Avenue i Upper East Side samt den storslåede museumsbygning ved Metropolitan Museum of Art. Senere går turen til bydelen Harlem, med det berømte Apollo Theater.
DAG 8: New York - København
De sidste timer nydes i New York på egen hånd inden turen går tilbage til Danmark.
NB. Der er mulighed for at forlænge ferien i New York eller med en 2 dages udflugt til Niagara Falls.
Har du spørgsmål?
Ring eller skriv en e-mail og lad os allerede i dag begynde at sætte brikkerne sammen til det puslespil, som er din næste drømmerejse!