AMERIKANSKE OPLEVELSER

Oplevelserne står i kø, når vi bevæger os forbi alle de populære steder og attraktioner, det vestlige USA er berømt for. Stjernestøv og badestrande venter i millionbyen Los Angeles, knastør ørken, Route 66, brændende klipper og Grand Canyon oplever vi i Arizona, mens Bryce Canyon og Zions forskellige klippelandskaber kendertegner Utah. Nevada bryder stilheden med glitter og glimmer i Las Vegas og Californien byder på storslået natur i Death Valley og Yosemite samt charmerende San Francisco og barske Highway 1, inden ringen sluttes tilbage i Los Angeles.

 

OVERORDNET PLAN: 14 DAGE/13 NÆTTER

Los Angeles - Laughlin - Flagstaff - Bryce Canyon - Las Vegas - Ridgecrest - Oakhurst

- San Francisco - San Simeon - Los Angeles

 

DAGSPROGRAM

DAG 1: ANKOMST TIL LOS ANGELES Efter ankomst til Los Angeles vil guiden være vært ved et hyggeligt velkomst møde. Herefter er aftenen fri på egen hånd.

DAG 2: LOS ANGELES

Dagen er fri i Los Angeles til på egen hånd at opleve byen eller tage en tur i en af byens mange forlystelsesparker. Alternativt vil guiden for de der har lyst tilbyde en spændende byrundtur til alle de største attraktioner.

 

DAG 3: LOS ANGELES - ØRKENEN - LAUGHLIN

Med stjernernes by i bagspejlet venter ørkenen forude. Med store ørkensletter så langt øjet rækker gør vi stop i en spøgelsesby, der en gang var en livlig mineby, inden vi når den lille spilleby, Laughlin.

 

DAG 4: ROUTE 66 - SEDONA

Turen går ad den legendariske Route 66 gennem Arizona, hvor vi besøger den gamle indianerruin, Montezuma Castle og Sedonas smukke klippelandskab, hvor vi levende kan forestille os kampe mellem comwboys og indianere.

 

DAG 5: GRAND CANYON - BRYCE CANYON

I dag skal vi opleve den enorme kløft, Grand Canyon og vi gør stop flere steder langs den sydlige kant, inden vi fortsætter gennem det smukke landskab omkring Glen Canyon. Dagens afsluttes på flotteste vis med en solnedgang over Bryce Canyon med de fantastiske hoodoo-klipper.

 

DAG 6: BRYCE - ZION - LAS VEGAS

Vi nyder imponerende klippelandskab i Bryce Canyon og fortsætter til de tårnhøje klippevægge i nationalparken Zion, inden dagen slutter blandt neonlys og overvældende temahoteller og kasinoer Las Vegas.

 

DAG 7: LAS VEGAS

Dagen er fri til på egen hånd at udforske det stor udbud af underholdning, shopping og aflsapning ved pool og spa i Las Vegas.

 

DAG 8: DEATH VALLEY I dag venter endnu en enestående naturoplevelse i Death Valley, med skyhøje temperaturer, smukke klippeformationer og panoramaudsigter. På den anden side af dødens dal følger vi bjergkæden Sierra Nevada.

DAG 9: RED ROCKS

Dagens rute går gennem Californiens smukke natur via de røde klipper i Red Rock State Park.

 

DAG 10: YOSEMITE

Yosemite venter med flotte udsigter, tårnhøje vandfald, smukke græssletter og enorme klipper. Vi bruger dagen i parken inden vi stikker næsen mod San Francisco.

 

DAG 11: SAN FRANCISCO

Vi indleder med en smuk tur over den legendariske Golden Gate Bridge og udforsker San Francisco med de klassiske sporvogne og stejlegader, inden vi skal på et spændende besøg på fangeøen, Alcatraz, hvor vi kommer helt tæt på fængselslivet. Dagen slutter på Fisherman’s Wharf og aftenen er fri.

 

DAG 12: HIGHWAY 1

Vi følger den smukke rute ad Highway 1 langs Stillehavskysten gennem kystbyer som Big Sur sydpå til det enestående slot Hearst Castle, hvor en rundvisning tager os på oplevelse i slottet og haverne med flot udsigt over havet.

 

DAG 13: SOLVANG - LOS ANGELES

Vi bruger formiddagen i den dansk grundlagte by, Solvang, hvor vi går en tur i de hyggelige ”danske” gader. Kort før Los Angeles gør vi stop i et af USA’s største outlet malls inden vores rejse slutter med en solnedgang over Stillehavet fra Santa Monica Pier.

 

DAG 14: HJEMREJSE

Nyd de sidste timer i Los Angeles inden turen går med fly tilbage Danmark.

 

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv en e-mail og lad os allerede i dag begynde at sætte brikkerne sammen til det puslespil, som er din næste drømmerejse!

 

Vi ser frem til at høre fra dig ››

 

 

P.O. Box 7449, Beverly Hills, CA 90212 USA

Tlf: +1 818 301 4949

E-mail: info@bayexclusive.dk

 

FIND OS PÅ: