VESTENS VIDUNDERE

Denne utraditionelle rundrejse omfatter det hele og meget mere! Som en af de få tager vores danske guide gæsterne med gennem Rocky Moutains bjergrige landskaber mod nord til den fjerntliggende naturperle Yellowstone, hvis geologiske aktivteter, dyreliv og naturscenerier er noget helt specielt. Vi oplever Utahs fantastiske natur, Bryce Canyon, Zion, Grand Canyon, Death Valley og overnatter i Yosemite samt smager vin Napa. Samtidigt rummer rejsen vestens unikke storbyer med The-one-mile- city, mormonernes Salt Lake City, glitter og glimmer i Las Vegas, Golde Gate Brigde som forbilled for San Francisco og stjernernes Los Angeles.

 

OVERORDNET PLAN: 20 DAGE/19 NÆTTER

Denver - Rawlins - Cody - Gardiner - Jackson - Salt Lake City - Bryce Canyon - Las Vegas - Ridgecrest/Bishop - Yosemite Village - San Francisco - San Simeon - Los Angeles

 

DAGSPROGRAM

DAG 1: ANKOMST TIL DENVER Efter ankomst byder guide velkommen med en kort byrundtur i Denver inden vi spiser en hyggelig middag.

DAG 2: DENVER

Vi skal se nærmere på The-one-mile-city med en rundtur i byens centrum med Confluence Park, Colorado State Capitol og en gåtur ad den smukke 16th Street.

 

DAG 3: ROCKY MOUNTAINS

Turen fortsætter nordpå gennem det smukke landskab i Colorado, hvor især Rocky Mountains danner et imponerende syn.

 

DAG 4: RODEO I WYOMING

Turen går gennnem Wyoming til en lille landsby, med legenden Buffalo Bill som en central del af byens historie. Byens charmerende stemning og kultur er præget af det populære rodeo, og i aften kan vi i ægte western stil heppe med fra tribunerne.

 

DAG 5: YELLOWSTONE

I dag når vi et af rejsens helt store højdepunkter, nationalparken Yellowstone, hvis natur, dyreliv og geologi er noget helt enestående. Vi udforsker i dag parkens øst- og nordlige del med den store Yellowstone Lake, Fishing Bridge, vandfald samt varme kilder ved Mammoth Springs.

 

DAG 6: YELLOWSTONE

Endnu en dag venter i smukke Yellowstone og i dag skal vi opleve parkens mange gejsere, hvor især Old Faithful er en legende i sig selv. Lige syd for Yellowstone møder de tre legendariske bjergtinder os ved Grand Teton inden vi ankommer til den hyggelige by Jackson beliggende i en gryde mellem bjergene.

 

DAG 7: SALT LAKE CITY

Vi kører langs skovområdet Cache National Forrest og søen Salt Lake til Utahs hovedstad Salt Lake City, hvor vi bl.a. skal opleve Utahs Capitol Hill samt Temple Square med den berømte mormon kirke, Salt Lake Temple.

 

DAG 8: BRYCE CANYON

Vi kører sydpå gennem Utah med de spektakulære klippelandskaber i brændende farver. Vi følger rute, der ofte betegnes som USA smukkest vej via nationalparken Capital Reef til den Bryce Canyons hoodoo klipper.

 

DAG 9: BRYCE, ZION & LAS VEGAS

Vi nyder de første lyse timer i Bryce Canyon inden vi fortsætter til de tårnhøje klippevægge i nationalparken Zion. Dagen slutter i kasinobyen Las Vegas, der næste som et fatamorgana glimter og funkler i Nevadas golde ørken.

 

DAG 10: LAS VEGAS - UDFLUGT TIL HOOVER DAM Vi starter dagen med en udflugt til den enorme dæmning Hoover Dam, hvor en gåtur over dæmning virkelig giver en fornemmelse af dens enorme fylde. Resten af dagen er fri på egen hånd i Las Vegas, hvor guide vil arrangere en gåtur langs The Strip for alle interesserede.

 

DAG 11: LAS VEGAS - UDFLUGT TIL GRAND CANYON Dagen er fri i Las Vegas. For de eventyrlystne tilbydes en enestående dagsudflugt med fly til USA’s største turistattraktion, Grand Canyon. Turen byder på enestående udsigt over den enorme kløft såvel fra flyet, den berømte Skywalk samt fra kanten. Desuden får vi et spændende indblik i indianerstammen Hualapai’s kultur.

 

DAG 12: DEATH VALLEY Fra blinkende lys og kulørte lamper i Las Vegas fortsætter vi til Death Valleys skyhøje temperaturer og oplever USA’s lavest punkt ved den store indtørrede salt sø samt betragter parkens enestående natur fra flere udsigtspunkter. Ude af dødens dal følger vi bjergkæden Sierra Nevada med et af USA’s højeste punkter.

DAG 13: YOSEMITE

USA’s mest besøgte nationalpark Yosemite venter forude. På vej til parkens dal, der er centrum for Yosemites mange aktiviteter, gør vi stop ved flere smukke udsigtspunkter. I dalen overnatter i ægte ”MASH” stil i små hytte-telte helt tæt på naturen.

 

DAG 14: YOSEMITE - SAN FRANCISCO

Vi oplever mere af Yosemite med smukke vandfald og enestående udsigtspunkter inden turen fortsætter gennem Californiens landbrugsområder til charmerende og legendariske San Francisco.

 

DAG 15: SAN FRANCISCO

Vi bruger hele dagen i smukke San Francisco, hvor vi skal på rundtur til byens største attraktioner. Vi oplever de stejleste og mest snoede gader, sporvogne, Chinatown, Market Street, Fisherman’s Wharf, Pier 39 og ikke mindst historiske Alcatraz.

 

DAG 16: NAPA VALLEY

En smuk tur over San Francisco varetegn, den berømte Golden Gate Bridge starter en spændende dag, hvor vinområderne omkring Napa Valley venter med bakkende landskaber beklædt med vinstokke og interessante rundvisninger og vinsmagninger på udvalgte vinslotte.

 

DAG 17: HIGHWAY 1

Vi følger den smukke rute ad Highway 1 langs Stillehavskysten gennem kystbyer som Big Sur sydpå til det enestående slot Hearst Castle, hvor en rundvisning tager os på oplevelse i slottet og haverne med flot udsigt over havet.

 

DAG 18: DANSKE FODSPOR

Vi starter med at besøge en dansk vinbonde, der med fokus på økologi og bæredygtighed producerer eksklusive vine i dette område. Vi går en tur gennem Solvangs danske gader, inden vi følger kysten det sidste stykke til millionbyen Los Angeles.

 

DAG 19: STJERNERNES LOS ANGELES

En dag med sightseeing og star-spotting venter under Californiens sol i Los Angeles. Vi kommer bl.a. forbi Hollywood Blvd. med Walk of Fame, Sunset Blvd., Rodeo Drive, Downtown, Venice Beach og Santa Monica Pier.

 

DAG 20: HJEMREJSE

Nyd de sidste timer i solen inden turen går tilbage til Danmark fra Los Angeles.

 

Har du spørgsmål?

Ring eller skriv en e-mail og lad os allerede i dag begynde at sætte brikkerne sammen til det puslespil, som er din næste drømmerejse!

 

Vi ser frem til at høre fra dig ››

 

 

P.O. Box 7449, Beverly Hills, CA 90212 USA

Tlf: +1 818 301 4949

E-mail: info@bayexclusive.dk

 

FIND OS PÅ: